top of page

hvem er jeg

IMG_4474.jpeg

Jeg hedder Alberte Hammer, jeg er 24 år og er udlært blomsterdekoratør.

Mit blomstereventyr satte for alvor sine rødder, da jeg i 2017 startede hos FloRise / v. Stinne Rise Sønderskov. Jeg blev nøje introduceret til faget som et spændende håndværk og fik fremlagt dets fantastiske muligheder. Jeg forelskede mig hurtigt i håndværket og det stod klart, at dette var min rette hylde.

Jeg blev i oktober 2021 udlært hos BANG & THY / v. Dean Bang Thy, efter to fantastiske år som elev. En tid der bød på nye udfordringer, spændende opgaver og ikke mindst stor faglig udvikling.
I min tid hos BANG & THY begyndte jeg at gå til konkurrencer i moderne blomsterkunst. Jeg vandt i 2020 en førsteplads i juniorrækken ved afdelingsmesterskabet i Aarhus og kvalificerede mig derved til Danmarksmesterskaberne som skulle have været afholdt senere på året, men som desværre blev aflyst grundet corona. Konkurrencedelen i faget har fanget min interesse og jeg holder meget af det, da det udfordrer mig fagligt og giver mig ny inspiration at kunne tage med videre i mit arbejde. Jeg melder nu derfor også klar til deltagelse i SKILLS 2022 som jeg netop er blevet udtaget til, og som finder sted i april.

At nørde med, og afprøve nye teknikker bruger jeg meget tid på, og finder det interessant hvordan alt er muligt i denne verden og jeg ser det som et privilegie at få lov at arbejde med dette hver eneste dag. Jeg elsker mit fag og sætter en stor ære i at være den florist man sætter sin lid til.

Flot håndværk, præcision og god kvalitet vægter jeg højest i alt jeg udfører.

bottom of page